Amaretto SpritzerBy Ken

Spritzer serien

Her får du en fuldblods dessert spritzer. Den italienske mandellikør finder her sin vej ind i spritzer verdenen og med et lille twist  (og en sødlig tand) har du måske en ny favorit.

Jeg har en flaske Disaronno likør til at stå og den gør det ganske godt i denne spritzer. Til nytår er Disaronno en perfekt partner med den skønne Ron Zacappa 23 i en festligt udgave af en kransekage drink (https://opskrifter.coop.dk/opskrifter/amaretto-23-8081).

//The Wannabe Limoncello Spritz Inventor

BananpandekagerBy KenDisse bananpandekager i amerikansk form (små runde og tykke, ja, altså pandekagerne) er hurtige at lave når pandekage sulten opstår. Og så er de faktisk sunde og uden tilsat sukker. Hvis man ikke har vaniljepulver, så kan bruge lidt ingefær hvis man synes.
Butter-pea-nut karrygrydeBy KenJa, så kom der endnu en peanut ting i samlingen! Men det kan bare noget godt - altså hvis man kan li' smagen 😉 Server den med ris, små stykker forårsløg og en skvis lime.
GrydebrødBy KenTotal nemt og lækkert brød, der imponerer med sprødhed og smag. Har du en støbejernsgryde er det perfekt. Har du ikke, så brug enhver anden gryde der kan tåle at komme i ovnen ved 250 grader. Glutenfri version søges. Har du et bud på en glutenfri variant, så del det gerne i kommentar feltet
Hokkaido suppeBy KenEn varm, krydret og fyldig grøntsagssuppe, der er ligefrem at frembringe. Her centreret om et hokkaido græskar, men hvis du får fat i en butternut squash fungerer det også. Grøntsagsmængder og forhold kan justeres efter hvad du har tilgængeligt. Så også en god opskrift til at få brugt dine grøntsager.
HvidkålssuppeBy KenEn god varm og nærende suppe er fantastisk på de mange kolde og grå dage vi oplever i Norden. Desværre er de fleste suppeopskrifter krævende - både i forhold til ingredienser og også til tilberedningen/tiden. Men ikke denne opskrift! Her får du i løbet af maksimum 30 minutter en total velsmagende og nærende suppe, som smager som om den har været meget længere undervejs.
Jane’s koldhævede bollerBy Ken

Verdens letteste og super lækre boller. Den største indsats fra bagerens side er at huske at lave dejen dagen i forvejen! Du kan snildt mixe og bruge det mel du har (fx lyst/groft hvede, pizzamel, durum, manitoba). Det meste går fint og giver variation.

Kahlua SpritzerBy Ken

Spritzer serien

Okay, nu bliver det lidt udfordrende. Nogle skønne mennesker foreslog en kaffe spritzer. Det ledte til denne Kahlua Spritzer som ærlig talt har en noget funky smag. Men måske det er noget for dig!

Som et forsøg på at gøre noget helt nyt, så kom der lige en slat mælk i i anden ombæring. Men hov, så blev det altså mere weird, men samtidig også lidt mere smagfult. Konsistensen gryner temmelig vildt når mælk og Kahlua møder boblerne fra cava og danskvand. Men igen, who am I to judge!

//The Wannabe Limoncello Spritz Inventor

Karry med kikærter og grøntBy KenHurtig, lækker og ganske sund mad. Jeg har altid kikærter og kokosmælk i skabet, bønner i fryseren og så er det bare at finde nogle grøntsager i køleskabet. Ja, du kan naturligvis også handle ind 😉 Chillien og karrypastaen bestemmer hvor hot det skal være. Doser det klogt, og nyd smagen af østen.
MorgenMumsBy KenDisse cookies er gode til den lille lette hurtige morgenmad eller når du er på tur. De skal ikke forveksles med cookies som kager og er ret sunde - specielt hvis du udelader sirup. Kan opbevares i et glas i 4-5 dage eller de kan fryses ned til senere.
Nemme morgenbollerBy KenDet føles næsten magisk at kunne stå op og så have nybagte boller 30 minutter efter. Så her er en magisk opskrift på morgenboller som bare er supergode til weekendbrunchen eller bare fordi. De er knap så "fuldkorn" som Jane's opskrift med havregryn som du finder her: https://hephep.dk/recipes/janes-koldhaevede-boller/
PaprikagrydeBy Ken

Her er min foretrukne vegetariske udgave af den klassiske paprikagryde.

Server den med ris, pommes eller kartoffelmos - eller alle tre på en gang! Mums!

Peanut linsegryde – one potBy KenVild med smagen af peanuts og tanken om et sundt, let aftensmåltid? Så er denne one pot et forsøg værd. Kan spises som den er eller du kan supplere den med lidt ris. Så har du også mad til flere sultne eller dage.
Rabarber-Marcipan kageBy KenRabarber kan noget! De smukke røde sure stængler sætter gang i minder og smagsløg. Når de er i sæson så er det værd at kaste sig ud i denne kage. Marcipanen giver en virkelig delikat sødme og Naturli' Frugtbar med jordbær et langt mere smagfuldt alternativ til smør. Så afgjort den bedste kan jeg selv har bagt 😉
Weinkirsch SpritzerBy Ken

Spritzer serien

Er du til en frisk, afdæmpet og lidt anderledes spritzer, så se om du kan finde en Weinkirsch likør i den lokale vinhandel.

Ud over at Weinkirsch likør bare smager lækkert i sig selv, så byder den sig til som en herlig spritzer variant.

Andre kirsebærvin varianter, fx den kendte danske Frederiksdal, gør sig sikkert også rigtig godt, men vær dog opmærksom på at alkoholprocenten på likøren helst ikke skal overstige 25%.

//The Wannabe Limoncello Spritz Inventor